Modul 1: Introduktion til AI

• Hvad er AI?

  • Læs teksten og se de to videoer.

• Kunstig intelligens - muligheder og begrænsninger.

  • Læs teksten.

• Øvelse: AI i dit daglige arbejde.

Hvad er AI?

Mange tænker nok på robotter, selvkørende biler eller chatbots, som eksempler på kunstig intelligens.

Kunstig intelligens kan dog bruges til mange forskellige formål og bliver nok i virkeligheden brugt til flere ting, end vi er klar over. Og teknologien er et varmt emne lige nu efter lanceringen af chatbotten ChatGPT.

Men hvad er kunstig intelligens egentlig? Hvilke teknikker består teknologien af? Og hvilke forskellige former findes der? Bliv klogere på den komplekse teknologi her i artiklen.

Hvad er kunstig intelligens?

En kunstig intelligens er simpelt forklaret en programmeret maskine, som efterligner et eller flere aspekter af menneskelig intelligens og adfærd – fx ved at udføre en konkret opgave eller at træffe beslutninger.

Du er sikkert stødt på forestillingen om en kunstig intelligens, som både kan tænke selvstændigt og træffe komplekse beslutninger i diverse science fiction-film. En sådan kunstig intelligens kaldes en stærk kunstig intelligens og går under navnet AGI (Artificial General Intelligence) eller generel kunstig intelligens på dansk. Til trods for, at der findes et navn for den slags kunstig intelligens, eksisterer den dog – indtil videre – kun i fiktionen. Det er nemlig endnu ikke lykkedes at udvikle en kunstig intelligens, som kan opnå menneskelige kognitive egenskaber. Og spørgsmålet er også, om det nogensinde vil lykkes?

En slags kunstig intelligens, som derimod findes, kaldes for svag kunstig intelligens. Intelligensen er inspireret af menneskelig tænkning og problemløsning, og den løser opgaver ved at efterligne menneskelig adfærd. Det er fx den form for kunstig intelligens, som chatbotten ChatGPT er bygget på.

Maskinlæring: teknologien bag moderne kunstig intelligens

Kunstig intelligens består af en række teknikker, herunder maskinlæring, som er kernen i moderne kunstig intelligens. Med maskinlæring kan en kunstig intelligens analysere data – f.eks. en masse billeder – og lære af den analyserede data, så den bliver bedre til at træffe beslutninger eller lave forudsigelser. Det sker ved hjælp af algoritmen, altså den kode, som gemmer sig bag den kunstige intelligens.

Deeplearning er en særlig slags maskinlæring, som bruges til at efterligne den menneskelige hjerne. Teknikken er drevet af kunstige neurale netværk, som gør en maskine i stand til at træffe selvstændige beslutninger.

Kunstige neurale netværk kan behandle store mængder data og lære af dem. Jo mere data de neurale netværk fodres med, jo klogere kan de blive – eller jo mere præcist vil de kunne udføre den opgave, de bliver stillet.

Systemer som selvkørende biler og ChatGPT er begge baseret på kunstige neurale netværk, og altså deeplearning, hvilket gør dem i stand til at efterligne menneskelig adfærd ganske nøjagtigt.

Forskellige former for kunstig intelligens

Thomas Bolander, professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute, skelner mellem to former for (svag) kunstig intelligens, nemlig: symbolsk kunstig intelligens og subsymbolsk kunstig intelligens.

Symbolsk kunstig intelligens bruger matematiske modeller, hvor der opstilles regler for, hvad en maskine skal gøre, hvis det ene eller det andet sker. Den er bygget på manuel programmering, hvor man opstiller regler for en masse scenarier, så en bestemt handling fører til en anden.

Den slags kunstig intelligens bruges fx, hvis man spiller skak mod en computer og i Amazons lagerrobotter, som skal finde de rigtige varer frem til kunderne ud fra bestillingerne.

Subsymbolsk kunstig intelligens bruger matematiske modeller, der efterligner de neuroner og forbindelserne mellem dem, som findes i den menneskelige hjerne.

De kunstige neurale netværk, som hører under deeplearning, er en af de mest succesfulde og udbredte teknikker inden for subsymbolsk kunstig intelligens. Teknikken kan bl.a. bruges til mønstergenkendelse.

Subsymbolsk kunstig intelligens kan derfor fx bruges til at genkende ansigter, bevægelser eller stemmer. Det er den form for kunstig intelligens, som bruges på sociale medier til at frasortere upassende indhold, og som din telefon bruger, hvis du har slået ansigtsgenkendelse til.

De to slags kunstig intelligens kan anvendes til forskellige formål – eller i en kombination. Vil man fx lave fuldt automatiserede systemer, som selvkørende biler, har man brug for begge slags intelligenser. Her anvendes mønstergenkendelse hos den subsymbolske kunstige intelligens til at genkende et menneske eller et dyr, der krydser vejen, og den regelbaserede symbolske kunstige intelligens bruges til at træffe beslutninger – som at bremse eller at styre udenom en forhindring.

Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens

Fælles for begge former for kunstig intelligens er, at der bruges matematiske modeller, som repræsenterer og simulerer menneskelig tænkning. Men, som tidligere beskrevet, findes der altså (endnu) ikke kunstig intelligens, der kan simulere alt det komplekse, som den menneskelige hjerne indeholder og kan – og derfor kan kunstig intelligens heller ikke sidestilles med menneskelig intelligens.

Tekst hentet på https://digitaldannelse.org/vidensbase/hvad-er-kunstig-intelligens-forstaa-teknologien/ den 28. november 2024.

Kunstig intelligens - muligheder og begrænsninger

Kunstig intelligens kan overraske, forbløffe og ikke mindst skræmme os – især når teknologien opfører sig menneskeligt. Og når sproget hos en kunstig intelligens som sprogmodellen ChatGPT er så godt, som det er, kan det give et indtryk af, at teknologien har en form for bevidsthed – måske endda en personlighed.

Men hvor intelligent er kunstig intelligens egentlig? Selvom kunstig intelligens er god til mange ting, findes der (endnu) ikke en kunstig intelligens, som rummer et dybere mentalt lag, som vi mennesker har. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på forskellene, hvis man anvender kunstig intelligens til at løse en opgave. 

Sprogmodeller kan tilbyde en række fordele i mange forskellige arbejdsområder, bl.a.:

• Øget produktivitet Sprogmodeller kan automatisere mange repetitive opgaver, såsom at skrive e-mails, rapporter og indhold til sociale medier. Dette giver dig mere tid til at fokusere på de mere kreative og strategiske aspekter af dit arbejde.

• Adgang til information Du kan stille sprogmodeller specifikke spørgsmål og få hurtige og præcise svar. Dette kan spare dig for tid, som du ellers ville bruge på at søge efter information på internettet.

• Forbedret kommunikation Sprogmodeller kan hjælpe dig med at udarbejde klare og koncise tekster, uanset om det er til interne eller eksterne kommunikationsformål.

• Personalisering Sprogmodeller kan bruges til at tilpasse indhold til specifikke målgrupper, hvilket kan øge engagement og konverteringer.

• Kreativitet Sprogmodeller kan generere nye ideer og perspektiver, som du måske ikke selv havde overvejet.

Det er dog vigtigt at  være opmærksom på sprogmodellers begrænsninger.

En sprogmodel som fx ChatGPT eller Copilot er en chatbot, som er et computerprogram, du kan kommunikere med. Du kan fx bruge sprogmodeller til at få svar på et spørgsmål, som hvornår anden verdenskrig foregik, bede den udføre en opgave, fx at skrive et digt, eller om at inspirere dig inden for et emne, fx til seværdigheder i Barcelona.

En sprogmodel er en type teknologi, som er god til at forudsige, hvad det næste ord i en sætning skal være. Chatbotten er trænet ved hjælp af en stor mængde data, som bl.a. består af nyhedsartikler, bøger, blogs, tweets osv. 

Det særlige ved ChatGPT, Copilot og Gemini, sammenlignet med andre chatbots, er, at de er specialiserede i dialog. De er trænet i interaktion med rigtige mennesker, som har givet feedback på interaktionen med chatbotten. Sprogmodellerne kan også huske tidligere samtaler og derfor give et svar, der passer ind i den samlede samtale. Derfor kan chatbots'ne virke menneskelige og intelligente i deres kommunikation.

Kunstig intelligens kan simulere – ikke reflektere

En væsentlig forskel mellem kunstig og menneskelig intelligens er, at vi mennesker kan tænke frit og selvstændigt, og at vi kan reflektere over det, vi siger og gør. Vi lever samtidig i verden med en fysisk krop, og vi har derfor en forståelse for verden på en anden måde end kunstig intelligens. 

Kunstig intelligens, som chatbots, kan måske simulere en slags refleksion og tanker. Men en chatbots svar er altid baseret på den data, fx sætninger og formuleringer, som vi mennesker har fodret den med – den kan ikke tænke selvstændigt. Man kan derfor se kunstig intelligens som et komplekst spejl, der kan vise dig, hvad den har set før – eller en papegøje, der kan gentage, hvad den har hørt.

Netop derfor kan kunstig intelligens være effektiv, hvis man skal udføre en opgave, som har faste rammer, eller som kan løses efter et bestemt mønster. Google Translate er fx en kunstig intelligens, som kan oversætte en tekst – men den kan ikke forstå teksten. Det kan vi mennesker derimod. Derfor kan vi tjekke den oversatte tekst igennem for at se, om den giver mening. Det kan vi, fordi vi forstår forskellige ords betydning, og hvordan sætninger skal sættes sammen.

Kunstig intelligens er ofte trænet til at genkende mønstre, og det kan teknologien være rigtig god til. Din telefon kan fx genkende dit ansigt, når du låser den op med ansigtsgenkendelse. Men hvis du pludselig ser meget anderledes ud, eller hvis noget af dit ansigt er dækket, kan det være sværere for din telefon at genkende dig – fordi du afviger fra mønsteret. Det ville være lettere for dine venner, fordi vi mennesker forstår, at man kan se forskellig ud fra dag til dag pga. solbriller, en hat, ny frisure, makeup osv.

Kunstig intelligens kan ikke få dårlig samvittighed

Mennesker handler ofte ud fra en intention om at gøre det mest korrekte eller passende i en situation, eller ud fra hvad der føles rigtigt. 

Kunstig intelligens forsøger også at gøre det, som vi mennesker opfatter som det rigtige eller mest passende. Men kunstig intelligens har ikke selvstændige følelser eller intentioner. Teknologien giver os blot det, den gætter på, at vi ønsker at høre.

Og fordi kunstig intelligens heller ikke er selvbevidst, kan teknologien ikke reflektere over egne motiver, styrker, svagheder eller moral. En chatbot som ChatGPT kan altså ikke reflektere over egne fejl og mangler, eller over konsekvenserne af det den svarer, og den kan ikke få dårlig samvittighed.

Kunstig intelligens kan (også) fejle – men du skal opdage det

Selvom kunstig intelligens kan imponere, er teknologien bestemt ikke fejlfri – ligesom vi mennesker heller ikke er. Og det er vigtigt at huske på, at kunstig intelligens ikke altid har ret. Tænk bare på, hvis man fx bruger en app til at identificere giftige svampe.

Fordi vi ikke ved hvilke kilder eller moralske overvejelser, en chatbot som ChatGPT vælger sine svar ud fra, er det svært at gennemskue, hvorfor den svarer, som den gør. Eller hvor godt man kan stole på det, den siger.

Derfor skal man altid forholde sig kritisk til de svar, som en chatbot giver, og huske at bruge den menneskelige intelligens til at vurdere svarets brugbarhed og kvalitet. 

Brug af chatbots – vær opmærksom på:

1. Giver det mening? Giver chatbottens svar overhovedet mening, eller er sætningerne noget vrøvl? Der er fx flere eksempler på, at ChatGPTs svar ikke giver mening rent sprogligt eller betydningsmæssigt. 

2. Er det sandt? Er det korrekt, det som chatbotten svarer, eller har det ingen hold i virkeligheden? Det kan være svært at gennemskue, hvor chatbotten har sin information fra, og hvilke kilder der står bag. Eller om den i virkeligheden bare har opfundet et svar. Derfor bør man altid supplere med andre kilder, hvis man spørger en chatbot om noget, som skal være faktuelt korrekt. Ellers risikerer man at blive misinformeret og at sprede misinformation videre. 

3. Er det aktuelt? Fordi chatbots ikke er klogere, end den data vi mennesker har fodret dem med, kan der være aktuelle emner og begivenheder, som de ikke kender til. ChatGPT ved fx ikke, hvilken dato det er, og den er ikke blevet trænet med data efter september 2021. Den svarer fx, at VM i 2022 ikke har fundet sted endnu, hvis man spørger den, hvem der vandt.

4. Hvordan er dit spørgsmål formuleret? Har du formuleret dit spørgsmål skarpt og præcist? Eller spørger du i virkeligheden ikke om det, du søger svar på? OpenAI skriver selv, at ChatGPT ideelt set ville stille brugeren opfølgende spørgsmål, hvis spørgsmålet er formuleret tvetydigt – men at den nuværende model i stedet ofte gætter på brugerens hensigt med spørgsmålet.

Mennesker kan tænke ud af boksen

Kunstig intelligens kan være en fin kreativ sparringspartner, hvis man er tom for idéer og har brug for at se nye perspektiver. Men det er ikke så let for teknologien at bryde ud og se helt nye mønstre end dem, som den er stødt på tidligere. For selvom kunstig intelligens kan sammensætte nye unikke tekster og billeder, vil det stadig være ud fra noget, som vi mennesker tidligere har produceret.

Derfor kan man argumentere for, at kunstig intelligens altid vil være gentagende og gennemsnitlig. Det gælder derfor også for det, som teknologien skaber – og det kan være fint i mange sammenhænge. 

Men vi risikerer samtidig at miste kvaliteter som kreativitet, originalitet og innovation, hvis vi overlader alle opgaver til kunstig intelligens. For vi mennesker er (endnu) stadig bedst til at tænke ud af boksen og se helt nye vinkler.

Kunstig intelligens kan hjælpe – ikke stå alene

Både kunstig og menneskelig intelligens har altså hver deres muligheder og begrænsninger. Og jo mere vi er opmærksomme på dem, jo bedre kan vi bruge kunstig intelligens.

 “Kunstig intelligens kan supplere menneskelig intelligens ved at udføre opgaver mere effektivt og hurtigt, mens menneskelig intelligens stadig er afgørende for at løse komplekse problemer og træffe beslutninger baseret på etiske og følelsesmæssige overvejelser.”

Sådan svarer ChatGPT selv, når man stiller spørgsmålet: “Hvad er den vigtigste forskel mellem kunstig intelligens og menneskelig intelligens?”. 

Kunstig intelligens kan altså mest af alt opfattes som en hjælper eller en assistent, som aldrig kan stå helt alene.

Øvelse:  AI i dit daglige arbejde

• Find tre konkrete eksempler på, hvordan AI allerede bruges i din hverdag. 

  • Bruger du programmer eller platforme, der benytter AI? 

  • Bruger du sprogmodeller?

• Find en arbejdsopgave, som du tror, vil kunne løses nemmere ved brug af AI.

• Drøft ovenstående bud med en kollega.